Persondata politik

Boonen: Stærkt hold ingen garanti for succes

Omega Pharma-Quick Step stiller op i Flandern Rundt med et klassemandskab, men i sidste ende bliver løbet en kamp mand mod mand, siger storfavoritten Tom Boonen

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Alles øjne hviler på Tom Boonen, når cykelmonumentet Flandern Rundt søndag bliver skudt i gang i Brügge i Belgien, for den hårdføre superstjerne er i absolut storform og har et bjørnestærk hold bag sig med vindertyper som Sylvain Chavanel og Niki Terpstra og hjælperyttere som Stijn Vandenbergh og Gert Steegmans.

Men Omega Pharma-Quick Steps stærke trup, der sprudler af selvtillid efter en fabelagtig sæsonstart, er ikke i sig selv nok, understregede Tom Boonen på holdets pressekonference forud for Flandern Rundt.

- Vi har et fantastisk hold, men i et løb som Flandern Rundt er et fantastisk hold ingen garanti for succes. Vi må være klar til at kæmpe for hver meter og så hente sejren til sidst, sagde Tom Boonen ifølge en pressemeddelse fra Omega Pharma-Quick Step.

Rundstrækninger afløser Bosberg
Han har vundet løbet to gange (2005 og 2006), men det var på en anden rute i finalen. I år har arrangørerne erstattet de traditionelle finalestigninger Kapelmuur og Bosberg med tre rundstrækninger omkring målbyen Oudenaarde.

Se også: Læs også:Se også: Breschel klar til at spurte fra Cancellara

- Jeg ved ikke, hvordan løbet vil forløbe. Vi har først nu prøvekørt ruten, og jeg kan ikke sige, at den er bedre end sidste år. Det ved vi først efter løbet. Sikkert er det kun, at det vil blive en kamp mand mod mand eller måske en finale med en lille gruppe ryttere.

Se også: Læs også:Se også: Truer med at sabotere Flandern Rundt

Den store duel ventes at blive udkæmpet mellem Tom Boonen og schweizeren Fabian Cancellara fra RadioShack-holdet. De to udkæmpede en mindeværdig, hæsblæsende finale i 2010. Dengang trak Cancellara det længste strå, da han på Kapelmuur smed Boonen af toget og kørte alene til mål.

Gensidig respekt
- Jeg ved, at et varmt emne med mig og Fabian, men jeg har aldrig kørt et løb for at slå en bestemt rytter. Jeg kører for at vinde. Fabian har det på samme måde. Der er gensidig respekt mellem os, og vi kæmper altid på denne måde, sagde Boonen.

Se også: Læs også:Se også: Lars Bak: Det er pisseirriterende

- Men vi må ikke glemme, at der er mange andre ryttere, der kan være der i finalen. Det er ikke kun en duel mellem mig og Fabian, sagde Boonen og nævnte italieneren Filippo Pozzato og slovakken Peter Sagan som to vigtige modstandere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik