Persondata politik

Bak på banen igen

Efter lang pause på grund af en brækket hånd har Lars Bak sat kursen mod Tour de France, idet han intet mærker til skaden, der frarøvede ham deltagelse i forårets store klassikere

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Fem uger var gået, siden Lars Bak sad på en enkeltstartscykel, da han i går satte ud på den ultrakorte prolog i Romandiet Rundt, og det var med stor tilfredshed, at den uheldige rytter kunne konstatere, at bruddet i hans højre hånd er helet fint og ikke lader til at forpurre hans plan om at køre Tour de France i år.

- Jeg mærker heldigvis ingen smerte i hånden længere. Der er stadig lidt arvæv efter operationen, men jeg er overhovedet ikke generet af det, sagde Lars Bak onsdag formiddag til ekstrabladet.dk.

Da var han på vej til starten på anden etape af det schweiziske løb, som kommer til at fungere som opvarmning til Giro d'Italia i næste uge.

- Prologen i går var på kun 3,34 kilometer, så den gav ikke mange fingerpeg om, hvor jeg står. Men jeg følte mig godt tilpas på cyklen. Nu er jeg i gang igen, og det er rart.

Se også: Læs også: Dybt skuffet dansker vraget til Giroen

- Romandiet Rundt er et fint løb at starte med efter min skadespause. Det er hårdt, men det er ikke så sindssygt hårdt, at jeg knækker nakken på det. Jeg har trænet rigtigt godt op til løbet, og så må vi bare se, hvordan det forløber de næste dage, sagde Lars Bak.

Læs også: Se også: Riis opgiver Giro-klassementet

Han styrtede i Omloop Het Nieuwsblad i marts og måtte dagen efter udgå af Kuurne-Bruxelles-Kuurne på grund af smerter. I første omgang var der ingen tegn på brud, og Bak kørte videre. Siden viste det sig dog, at hånden faktisk var brækket. Bak blev opereret 27. marts og gik dermed glip af forårsklassikerne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik