Persondata politik

RadioShack sagsøgt - betaler ikke sine regninger

Fransk lastbilkonstruktør har ikke fået penge for topmoderne køkkenvogn og har nu sagsøgt firmaet bag RadioShack-holdet

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

LIÈGE (ekstrabladet.dk): Ikke kun rytterne på storholdet RadioShack mærker den økonomiske krise, der tilsyneladende hersker i firmaet bag cykelholdet, Leopard S. A.

ekstrabldet.dk kan i dag afsløre, at en topmoderne og luksuriøs køkken-lastbil, som holdet under navnet Leopard Trek havde med til Tour de France sidste år, aldrig er blevet betalt.

Det har fået konstruktøren af køretøjet til at stævne Leopard, hvilket ekstrabladet.dk har fået bekræftet af sagsøgers advokat mod løfte om fuldstændig anonymitet. Derfor nævner vi ikke her navnet på det firma, der har penge til gode i Leopard S. A.

Advokaten oplyser, at fransk lov afskærer offentligheden fra at få indblik i en sag, indtil det første retsmøde afholdes, og de to parter fremfører deres synspunkter. Derfor vil han ikke uddybe, hvad sagen handler om, men han bekræfter altså, at hans klient har udført et stykke arbejde for Leopard S. A., som han aldrig har fået betaling for.

Læs også: Se også: Tour-dansker: Skal lige cleare den med Riis

RadioShack medbringer i år ingen køkkenlastbil til Tour de France, oplyser holdets pressechef, Philippe Maertens, der er kommet til holdet i denne sæson sammen med teamboss Johan Bruyneel.

- Vi har ingen køkkenvogn, og jeg aner intet om et sagsanlæg i Frankrig, sagde Philippe Maertens efter RadioShacks Tourpressemøde i Francorchamps.

Han henviste til logistikchef Davide Cottam i Leopard S. A., som måtte kunne forklare, hvad der er blevet af vognen. Cottam sendte imidlertid aben videre til firmaets fleet manager - den ansvarlige for Leopards flåde af køretøjer, og hvis navn og telefonnummer kun Maertens var berettiget til at udlevere.

Lørdag svarede Maertens pr. e-mail: - Vi ønsker bare ikke at kommentere. Men selvfølgelig afholder det dig nok ikke fra at udføre dit arbejde, skrev Maertens.

Se mere: Se også: Se det: Her er Tourens første styrt

Køkkenvognen blev sidste år dygtigt markedsført af Leopard Trek som et eksempel på den kvalitetssans og økonomiske overlegenhed, der kendetegnede holdet. Kun det bedste var godt nok til holdets verdensstjerner, og selvfølgelig skulle holdet også have feltets flotteste mobile køkken.

Siderne på lastbilen kunne skydes ud, så hele holdet kunne spise uforstyrret i egen spisestue, men offentligheden fik dog et kig ind i vognen, da Fabian Cancellara på en hviledag i Touren for rullende kameraer legede kok for en dag som resultat af et væddemål med en belgisk tv-journalist.

Det var dengang, holdet stadig struttede af virkelyst, mod på fremtiden og stærkt kammeratskab, selv om det kneb med at levere resultater. Siden kom den belgiske cykelboss Johan Bruyneel ind fra højre og tog magten fra Kim Andersen og Brian Nygaard, der havde bygget holdet op fra bunden.

Læs mere: Se også: Stor-roser førertrøjen: Han er en legende

Og siden synes der altså også at være blevet lavvande i kassen i en sådan grad, at der ikke lige var penge til at betale for de store armbevægelser, der var plads til i holdets eksklusive køkkenvogn. Desuden har mindst tre ryttere klaget til den internationale cykleunion over forsinket eller helt manglende lønudbetaling.

Sagsøgers advokat oplyser til ekstrabladet.dk, at søgsmålet kan ventes afsluttet mod slutningen af året.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik