ORCHIES (ekstrabladet.dk): Sprinterne kan godt glemme at få noget ud af dagens
etape fra Orchies til Boulogne-Sur-Mer.
Det mener den tidligere supersprinter Robbie McEwen, der nu arbejder som blandt andet vejspion for Orica-Greenedge.
Han har selv prøvekørt ruten på cykel og er sikker på, at folk som Cavendish, Greipel og Kittel bliver smidt af på bakkerne undervejs. Eller allersenest på den afsluttende, stejle og 700 meter lange stigning op mod mål.
- Det eneste, sprinterne kan gøre i dag, er at hænge på, så godt de kan, og se, om det kan holde dem inde i kampen helt til finalen, siger Robbie McEwen.
- Men selv hvis de sidder med i finalen, bliver det svært for dem. Etapen ligger meget bedre til puncheurs, siger Robbie McEwen.
En 'puncheur' er en ryttertype som for eksempel Phillipe Gilbert.
Se også: Se også: Smadret af Tour-bil: Han sagde ikke undskyld
