Persondata politik

Riis advarer Mørkøv: Henter dig på cyklen

Mørkøv har sikret sig Tourens bjergtrøje i yderligere nogle dage, men Riis lænker sin ivrige rytter i morgen.

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Michael Mørkøv har været fuldstændig ustyrlig i årets Tour de France. Han er kørt i udbrud hver dag, og han har sikret sig bjergtrøjen i flere dage.

Alt det er Bjarne Riis godt tilfreds med, men nu skal danskeren lige tage en slapper. Han skal ikke i udbrud i morgen siger Saxo Bank-Tinkoff Bank-chefen.

- Det skal han i hvert fald ikke. Så skal jeg personligt cykle op og hente ham. Det får han ikke lov til i morgen. Nu skal han lige tage den med ro i morgen, og så skal vi koncentrere os om spurterne til JJ Haedo, siger Bjarne Riis.

Se også: Læs også: Voigt reddede Mørkøv: Derfor trak jeg ham op

Mørkøvs udbrud mandag var ikke helt efter bogen. Riis havde gerne set, at hans rytter havde sparet kræfterne til dagens etape.

Men han kunne ikke have ønsket sig mere end de fire point, som Michael Mørkøv hentede på etapen, så han nu fører bjergkonkurrencen med ni point.

Alligevel sad han med et spinkelt håb om, at Michael Mørkøvs udbrud kunne holde til mål.

- Det var flot. Det var skidegodt kørt af ham. I dag mangler han måske lige det, han havde brugt i går. Der skal ikke ret meget mere til, så holder han hjem.

Troede du på det?

- Jeg vidste godt, at det ville være svært, men man ved jo aldrig. Der kan ske meget.

Se også: Læs også: Mørkøv jubler: 'Jeg er udbryder-konge'

- De havde egentlig økonomiseret godt med kræfterne, og jeg sagde til dem, at de var nødt til at holde den godt kørende ved pointspurten, for der mister de hurtigt to minutter.

- Vi har haft Michael med i alle de udbrud, der har været indtil nu, og det kræver mod. Det er absolut i orden, og det er absolut maksimum, vi kan få ud af det indtil nu. Vi viser farverne på en god måde, siger Bjarne Riis.

Han behøver ikke at frygte et nyt udbrud fra Mørkøv.

- Jeg skal nok love at blive i feltet i morgen. Jeg har et godt forspring på point, og det vil ikke gøre mig noget at sidde i feltet og nyde det og flashe min trøje, siger Mørkøv.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik