BOULOGNE-SUR-MER (ekstrabladet.dk) Holdkammeraterne roser Michael Mørkøv til
skyerne og glæder sig over det rampelys han drejer over på Team Saxo
Bank-Tinkoff Bank.
Her kan du se, hvad holdkammeraterne siger om 'Svanen fra Banen'.
Nick Nuyens:
- Det er fantastisk. Vi vidste jo godt, han er god til lange udbrud, men nu slår han virkelig sit navn fast.
Læs også: Se også: Riis advarer Mørkøv: Henter dig på cyklen
Nick Sørensen:
- Det er virkelig godt. Vi går alle sammen og håber på, at vi kan følge op på hans kørsel. Vi nyder det alle.
Chris Anker Sørensen:
- Hatten af for Michael. Han har skrabet i jorden som en helt ung racerhest for at komme afsted.
Se mere: Se også: Udlandet jubler også: Vildt fedt, Mørkøv
Anders Lund:
- Du kan være heldig at komme i udbrud én gang. Tre gange i træk kræver superben. Stor cadeau for det!
Michael Mørkøv er sikker på at beholde bjergtrøjen helt frem til syvende etape på lørdag
