PORRENTRUY (ekstrabladet.dk): Briten Mark Cavendish er kendt for at slynge om
sig med engelske gloser på fire bogstaver, men hans landsmand og
holdkammerat Bradley Wiggins er også frisk med 'fuck' og 'shit', når man
trykker på de rigtige knapper.
Det gjorde en reporter i Tourens pressecenter søndag, da han bad Wiggins om en kommentar til kritik på Twitter, hvor mere eller mindre anonyme debattører hævder, at ingen kan vinde Tour de France uden doping.
Se også: Læs også: Se også: Mørkøv: Chris Anker manglede en smule held
- Jeg vil sige til de mennesker, at de er nogle fucking 'wankers' (onanister, red.), sagde Wiggins med voksende ophidselse.
- Det er mennesker, der aldrig nogensinde kan forestille sig at overvinde sig selv og opnå noget så stort i livet (som at vinde Tour de France, red.).
- De sidder der og forsøger at retfærdiggøre deres egen elendighed. De gør intet i livet andet end at sidde på deres røve og skrive lort i stedet for at leve deres eget liv, sagde Wiggins og gjorde mine til at forlade pressekonferencen.
Men han skulle lige have en sidste sviner sendt af sted og greb mikrofonen igen:
Se også: Læs også:Se også: Chris Anker: Det var pissehårdt
- 'Cunts', sagde han med et yderst nedsættende skældsord, der refererer til det kvindelige kønsorgan. Der herskede søndag i pressecentret nogen usikkerhed om, hvorvidt den sidste svada var rettet mod pressekorpset eller onanisterne på Twitter.
