PORRENTRUY (Ekstra Bladet): Udbruddet kom godt af sted, men derfra gik det
langtfra som planlagt for Chris Anker Sørensen.
Thibault Pinot kørte væk og snuppede etapesejren, og en række andre ryttere
nuppede de fleste af hans bjergpoint.
Se også: Læs også: Fører-trøjen amok: Fuck jer, cunts
At det heller ikke på 8. etape gik Chris Anker Sørensen bedre, skyldtes i høj
grad gruppen, han kom af sted med, mener han.
– Vi kunne aldrig blive enige, da vi kom væk, og derfor fik vi ikke et stort
nok hul ned til feltet. Vi sad nærmest og skændtes konstant, sagde Chris
Anker Sørensen, da han var trillet i mål som nummer 14 og træt og mør stod
ved holdbussen på en kreaturmark i Schweiz.
Læs også: Se også: Riis: Chris kan stadig nå bjergtrøjen
Han konstaterede, at udbryderne alt for tidligt kørte mod hinanden i stedet
for med hinanden.
– Det var de stærkeste ryttere, der kom af sted, og uenigheden gjorde det
ekstra hårdt. Fordi vi ikke kunne blive enige, lå vi jo alle og rykkede i
højre og venstre, sagde Chris Anker Sørensen.
Læs også: Se også: Mørkøv: Chris Anker manglede en
smule held
– Selvfølgelig havde jeg drømt om mere, men nogle gange må man også bare
indrømme, at andre er bedre. Det var ham den lille Thibaut Pinot. I hvert
fald i dag. Thibault, han var go’. Puha, sagde Chris Anker Sørensen.
Pinot fik modsat danskeren fuldt udbytte af dagen, og danskeren konstaterede,
at han i Pinot har fået endnu en konkurrent i kampen om bjergtrøjen.
Også ryttere som Johnny Hoogerland og David Moncutie viste, at de vil noget i
den konkurrence.
– Det var lidt ærgerligt, at jeg blev hentet 500 meter før toppen af
kategori-1-stigningen, for nu fik jeg ikke så mange point ud af
anstrengelserne, sagde Chris Anker og tilføjede:
– Det eneste gode er, at pointene blev fordelt sådan lidt til højre og
venstre, så jeg er ikke kørt agterud. Bjergkonkurrencen er stadig meget åben.
– Jeg har fået vist, at jeg kan være med, hvor det sker. Det er bare med at
fortsætte på den måde. Men nu har jeg gudskelov to hviledage. Det glæder jeg
mig eddermame til, siger Chris Anker.
Både i dag på enkeltstarten og i morgen på hviledagen kan han og
holdkammeraterne slappe af.
