Persondata politik

Chris Anker: Må hellere drille de andre

Den danske bjergged endte dagen som bedste dansker

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

BESANÇON (ekstrabladet.dk) Han lignede det, han var. Et styks smadret dansker, der lige havde gennemført en 41,5 kilometer lang enkeltstart til Besançon.

Chris Anker Sørensen kom helt tømt i mål, ventede med at hoppe af cyklen, fik en dunk vand og trillede så af i fem-ti minutter, inden et pitstop i minibussen og en skål mad havde gjort danskeren klar til at snakke.

Se mere: Se også: Bak: Jeg røg næsten på snotten

- Det gjorde rigtig ondt, da jeg skulle i gang, men det blev okay, da jeg først kom derudaf, lød den første indskydelse fra Chris Anker, som havde kørt en flot enkeltstart.

Faktisk så god, at han var bedste dansker på dagen. Dog ikke noget, som han selv gik op i.

- Det betyder ikke noget for mig. Jeg er bare glad for, at jeg kører en god enkeltstart, fordi de betyder rigtig meget i en-ugers etapeløbene, lød det fra danskeren.

Læs også: Se også: Mørkøv får bronze ved dansk Tour-mesterskab

Men da han hørte, at Bak og Mørkøv gik meget op i at ende som den bedste dansker, så var Chris Anker da ikke helt uinteresseret.

- Nå siger de det, jamen så må jeg jo hellere lige drille dem lidt, kom det fra en træt, træt dansker.

Chris Anker kom i mål i tiden 55.50. 3.29 efter Cancellara, men i en tid, der lige nu placerer ham blandt de 30 bedste på etapen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik