Der er skrevet spalte op og spalte ned om Andys Schlecks rædderlige 2012.
Intet, som i INTET, har fungeret for den 27-årige cykelstjerne, og han har
indtil nu haft en sæson, der er lige til skraldespanden.
Uheld har forfulgt Andy Schleck igennem hele sæsonen, og da forårets store mål - forårsklassikerne- stod for døren, var han ikke i tilstrækkelig god nok form til at spille nogensomhelst rolle i finalerne.
Se mere: Se også: Tour-bombe: Andy Schleck misser Touren
Undervejs er den tidligere Riis-stjerne udgået af det ene etapeløb efter det andet, og er faktisk udgået af flere løb, end han har gennemført i år.
Efter den seneste skade, der opstod efter styrt i Criterium de Dauphiné, blev alt fokus sat ind på succes i Vuelta a España, men nu ser noget ud til, at de planer også kan skrottes, og hele sæsonen kan blive afsluttet før tid.
Se mere: Se også: Schlecks nye mål: OL, Vuelta og VM
I følge den normalt velunderrettede luxembourgske avis wort.lu går Andy Schlecks genoptræning nemlig ikke som planlagt. Avisen skriver, at bruddet kun heler langsomt, og at lillebror-Schleck derfor ikke kan belaste sin krop endnu.
Avisen skriver, at helingsprocessen kan tage flere måneder, og hvis det er sandt, så kan den uheldige Schleck godt skyde en hvid pind efter oprejsning i år. 2012-sæsonen ligner den totale deroute for RadioShack-Nissan-rytteren.
