Persondata politik

Froome var skuffet: Jeg gør mit job

Bradley Wiggins' hjælper Christopher Froome blev stoppet i sit angreb af sit eget hold Team Sky på 11. etape

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Christopher Froome blev forhindret i at vinde tid i det samlede klassementet, da hans hold Team Sky bad ham trække bremsen, umiddelbart efter han havde sat et flot angreb ind på 11. etapes sidste bjerg.

Froome er løjtnant for manden i den gule trøje, Bradley Wiggins, og løjtnanten blev tydeligvis bedt om at stoppe sit angreb og lade sig falde tilbage til sin kaptajn. Efter etapen så Sky-rytteren en smule slukøret ud.

Se mere: Se også: Wiggins: Overrasket over Cadel

- Jeg er her for at hjælpe Bradley, og det holder jeg mig til, siger Christopher Froome.

- Det kommer an på, hvordan holdet vælger at køre løbet, og det var den måde, Team Sky besluttede at køre, og jeg holder mig til det.

Derefter blev englænderen med de kenyanske rødder spurgt, hvad han syntes om beslutningen, og her var svaret kort og tørt.

- Jeg er en del af et hold. Og jeg gør, hvad jeg skal gøre.

Læs mere: Se også: Chris Anker med fremme på gigantetape

En hollandsk journalist ville vide, om Froome kunne forestille sig, at han ville fortryde denne dag om 6-7 år, og heraf fremgik, at rytteren følte sig skuffet.

- Det må jeg se om 6-7 år. Jeg er glad for det, jeg præsterer her. Jeg gør mit job. Hvad mere kan jeg sige. Jeg gør mit job, siger Chris Froome.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik