FOIX (ekstrabladet.dk): Chris Anker havde på forhånd meldt ud, at han godt
kunne tænke sig at komme i udbrud i dag, fordi der var gode muligheder for,
at udbruddet ville holde hjem.
Det lykkedes dog ikke for danskeren, men derimod for hans portugisiske
holdkammerat, Sergio Paulinho, at ramme det rette udbrud.
Sammen med 10 andre udgør han dagens lange udbrud, og på nuværende tidspunkt
har de mere end 11 minutters forspring til et ikke-jagtende hovedfelt.
Selvom det endnu er for tidligt at slå endeligt fast, så ligner dagens udbrud et, der kan holde hele vejen til mål, og det er sandsynligt, at dagens etapesejr skal afgøres mellem en af de 11 udbrydere.
