Persondata politik

Breschel er klar på at køre med Cancellara

Matti Breschel kan godt se sig selv på hold med Fabian Cancellara, selvom begge er klassiker-eksperter.

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Der flyver rundt med rygter om, hvilke hold de danske og udenlandske cykelryttere skal køre for i næste sæson.

Både Matti Breschel fra Rabobank og Radioshack-Nissans Fabian Cancellara meldes interesserede i at skifte til Bjarne Riis' danske hold, Saxo Bank-Tinkoff Bank.

Se mere: Se også: Mørkøv vil køre med Breschel og Fuglsang

Og selvom både Cancellara og Breschel gør sig godt i klassikerne, kan sidstnævnte sagtens se sig selv på hold med schweizeren.

- Jeg tror godt, det kan lade sig gøre, siger Breschel.

Tidligere i sin karriere kørte Breschel på Saxo Bank-holdet med netop Cancellara, og det betød, at han i klassikere som Flandern Rundt og Paris-Roubaix ofte stod i skyggen af sin mere rutinerede holdkammerat.

Se også: Se også: Cancellara om Riis interesse: Det er muligt

Med skiftet til Rabobank fik Breschel chancen for at gøre sig som kaptajn i de løb.

Men skulle han havne på hold med Cancellara igen, behøver situationen ikke nødvendigvis være den samme.

- Der er sket noget inden for de seneste år, men indtil videre er jeg på Rabobank, og så må vi se, hvad der sker, fortæller Breschel, som har kontraktudløb med Rabobank i år.

Læs mere: Se også: Ny Riis-sponsor: Hent Cancellara

Ifølge rytteren er der lige nu flere forskellige muligheder for næste sæson. Blandt andet snakker han med Bjarne Riis.

- Der er ikke sat nogen underskrifter endnu. Jeg har ingen stress, jeg har ikke travlt. Der er lidt forskellige muligheder, men det tager noget tid at blive enige.

- Det kommer nok først på plads et stykke tid efter touren. Når man ikke er til Tour de France, er det ikke lige nu, man lander en kontrakt, siger Breschel.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik