Der var masser af drama på Tour'ens anden hviledag, da RadioShack trak
stjernen Fränk Schleck ud af løbet på grund af en positiv dopingprøve.
Prøven viste spor af det vanddrivende middel xipamid, men Schleck hævder selv, at han er uskyldig, og sætter nu lid til, at B-prøven giver ham ret.
Se også: Læs også: Ekspert: Kræver en god Schleck-forklaring
Men allerede nu har luxembourgeren en forklaring på, hvordan han kan have indtaget det forbudte middel.
I en pressemeddelelse hævder Fränk Schleck, at der må være tale om, at ukendte personer har 'forgiftet' ham med medikamentet.
Se også: Læs også: Kørte tidligere hos Riis: De blev også taget i doping-fælden
- En UCI-læge har lige informeret mig om, at et ulovligt middel er blevet opdaget i min urin efter en rutinemæssig anti-dopingkontrol. Jeg afviser formelt at have taget nogle ulovlige midler overhovedet. Hvis den (B-prøven - red.) bekræfter det første resultat, vil der blive indgivet en klage om forgiftning mod ukendte personer, siger Fränk Schleck i meddelelsen.
Xipamid er ikke i sig selv præstationsfremmende, men kan benyttes til at skjule indtagelsen af andre stoffer. Den positive prøve blev tager 14. juli i forbindelse med 13. etape.
