Persondata politik

OL-drøm ødelægger Mørkøvs store Tour-fest

Michael Mørkøv er allerede fuldt fokuseret på OL i London, hvor han vil jagte en medalje i holdforfølgelse

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Det bliver ikke Michael Mørkøv, som lukker festen for Saxo Bank-Tinkoff Bank søndag nat i Paris.

For selvom Tour-debutanten står bag danskerholdets største bedrift i Tour de France - en uges ejerskab over den prikkede bjergtrøje - så har han allerede tankerne på det forestående OL i London.

Se mere: Se også: Riis-dansker: Jeg er fuldstændig smadret

- Jeg vil være meget, meget fokuseret, fra vi slutter i morgen og frem til torsdag med at få min søvn og med at spise det rigtige og få trænet det rigtige. Så håber jeg, at jeg er frisk nok, når jeg kommer ind på banen, siger Michael Mørkøv.

Drømmen for Mørkøv er, at han sammen med kollegerne i 4000-meter-holdforfølgelse kan vinde en OL-medalje, som det skete i 2008 i Beijing.

Det er dog ikke sådan, at Kokkedal-rytteren er træt af Touren eller sine holdkammerater.

Se også: Se også: Lars Bak klar på et Vino-attentat i Paris

- Jeg har ikke så meget lyst til at rejse hjem herfra. Jeg elsker at være ude med holdet og med kammeraterne. Vi har haft en fantastisk rejse rundt i Frankrig. Så det er ikke noget, man glæder sig til.

Rytteren fra Saxo Bank-Tinkoff Bank kørte lørdagens afsluttende enkeltstart uden at køre sig selv helt i bund.

- Jeg føler mig rigtig stærk. Jeg kan mærke, at jeg har nogle virkelig stærke ben, men jeg er træt. Min puls er meget lav. Det er hårdt at cykle nu, siger Mørkøv.

Se også: Touren: Følg enkeltstarten LIVE

- Men lige præcis i år, hvor OL kommer snart, så glæder jeg mig selvfølgelig til at komme hjem og køre det.

- Det er klart, at jeg er begyndt at tænke, om benene er friske nok til at køre OL. Jeg er spændt på at komme ind på banen på torsdag og fredag og se, hvad jeg har at køre med, siger Mørkøv.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik