Persondata politik

Se Tour-vinderens enorme indtægter

Bradley Wiggins kan tjene op mod 50 millioner kroner det næste år - på reklamer alene

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Tour-vinderen 2012, Bradley Wiggins, kommer ikke til at mangle salt til et æg de næste mange år. Medmindre han er stærkt underbegavet. Hvilket intet tyder på, at han er.

Den engelske avis The Telegraph vurderer, at Wiggins det næste år kommer til at tjene fem millioner pund - eller knap 48 millioner kroner. Og det er alene det beløb, han kommer til at tjene udenfor sporten, mener en ekspert i sportsbrands.

Dertil kommer, hvad Wiggins kan køre ind i præmier, basisløn og bonusser, hvilket formentlig er yderligere et tocifret millionbeløb, så hans samlede indtjening kan nå helt op i nærheden af 60 millioner kroner. På et år.

- Det essentielle er, at dette er noget unikt og anderledes. Det er første gang, at vi i Storbritannien overhovedet har været tæt på at vinde, siger Nigel Currie fra BrandRapport til avisen.

Se også: Se også: Brian Holm: Jørgen Leth har ikke fattet noget

- Han bliver en stor stjerne her, men han er allerede en stor stjerne på kontinentet og i USA, hvor Lance Armstrong har gjort meget for at fremme cykelsporten, siger Currie.

Wiggins kommer til at optræde i alle mulige typer af reklamer og sponsorater, mener Currie.

- Hans værdi i markedsføring er for længst vokset ud over bare cykler. Der er sportsdrikke, energi-fødevarer og morgenmadsprodukter, men også familiens dagligdagsprodukter.

- Nogle sportsgrene har en dagsorden og nogle anklager hængende over sig, men Wiggins er pletfri og i allerhøjeste grad salgbar. Han har en god personlighed, han er anderledes og lidt mærkelig. Det er alt sammen eftertragtet, mener markedsføringseksperten.

- Hans store mulighed efter at have vundet Touren er, at han tilføjer en OL-guldmedalje om to uger. Så vil han virkelig være oppe på den store scene. De store penge kommer fra de store, globale mærker, siger Currie.

Se også: Se også: Leth: Gider ikke kommentere angreb

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik