Persondata politik

Mørkøv-forlængelse med Riis trækker ud

Den stærke temporytter har endnu ikke skrevet under med Saxo Bank-Tinkoff Bank. Det haster ikke ifølge Mørkøv.

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Michael Mørkøv meldte under Tour de France ud, at han agter, at sætte sin signatur på en kontraktforlængelse med Saxo Bank-Tinkoff Bank.

Den stærke rytter, der lige nu er med banelandsholdet til OL i London, har dog endnu ikke skrevet under.

- Nej, det har jeg ikke.

- Jeg har heller ikke nogen tidshorisont på det. For mig er det ikke vigtigt, at det bliver gjort færdig med det samme, siger Michael Mørkøv, der siden Touren har haft travlt med forberedelserne til OL, hvor han er en del af 4000 meter-holdet.

Temporytteren fortæller, at han har det fremragende på det danske cykelhold, der er ejet af Bjarne Riis.

- Jeg har haft det supergodt på Bjarnes cykelhold, og han er en fantastisk chef. Jeg vil rigtig gerne blive, og jeg ved, at han gerne vil beholde mig.

- Jeg regner med, at det er nogle formalia, vi skal have gjort færdige før, at vi kan sige, at der er blevet underskrevet, siger Michael Mørkøv.

Banelandsholdet i 4000 meter-holdforfølgelse skal i aktion torsdag ved OL i London.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik