Persondata politik

Armstrong-hjælper indrømmer doping

Amerikanske Jonathan Vaughters afslører, at han som flere andre dopede sig i sin aktive tid som cykelrytter

« Forrige
Næste »

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Sportsdirektør Jonathan Vaughters fra Garmin-Sharp stiller sig op i en længere og længere kø af tidligere cykelryttere, som har behov for at indrømme fortidens synder.

Vaughters har blandt andet kørt for US Postal med Lance Armstrong som holdkaptajn, og i sin klumme i New York Times skriver Vaugthers, at han var dopet i sin karriere som professionel cykelrytter.

- Valget mellem at kysse din barndomsdrøm farvel eller at leve med et uærligt hjerte er rædselsfuld og voldsom, skriver Vaughters ifølge cyclingnews.com.

- Jeg har været der, og jeg ved det. Jeg valgte at lyve i stedet for at slå min drøm ihjel. Jeg valgte at dope mig. Jeg er ked af den beslutning, og jeg fortryder den såre.

- Skyldfølelsen fik mig til at trække mig tilbage fra at køre og starte et professionelt cykelhold, hvor det valg blev fjernet fra regnestykket ved hjælp af skrappe test og en ændring i kulturen, som lægger vægt på at køre rent over at vinde, skriver Vaughters.

Læs også: Se også: Wada sætter UCI på plads i Armstrong-sag

Vaughters har som sportsdirektør ofte talt om at gøre sporten ren - samtidig med at han har budt tidligere dopingsyndere velkommen på sit hold. Blandt andre David Millar og Thomas Dekker. Det er ifølge ham selv sket for at få dem ind på et rent spor.

I længere tid har mistanken til Vaughters hængt i luften på grund af netop hans fortid hos US Postal.

Det amerikanske antidopingagentur er i gang med en sag om systematisk doping mod holdet - noget den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong benægter.

I sin klumme nævner Vaughters ikke den igangværende sag.

Tidligere har blandt andre Bjarne Riis og Brian Holm - som også i dag er en del af cykelsporten - stået frem og indrømmet brugen af doping i fortiden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik