Persondata politik
Cykling

Medie: Wiggins dropper Post Danmark Rundt

Ifølge BBC melder Tour de France- og OL-vinderen Bradley Wiggins afbud til Post Danmark Rundt. Jesper Worre vil se det, før han tror det

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

De danske cykelfans må undvære den allerstørste stjerne, når Post Danmark Rundt ruller over landets veje fra 22. til 26. august.

Torsdag meddeler Team Sky nemlig, at Tour de France- og OL-vinderen med de berømte bakkenbarter, Bradley Wiggins, alligevel ikke deltager i det danske etapeløb.

Her var det ellers meningen, at Wiggins skulle tilbage i pedalerne efter at have overstået den ferie på Mallorca, han netop nu nyder med familien.

Se også: Læs også: Hushovd parkerer cyklen resten af sæsonen

I stedet får Wiggins en puster, og fraset deltagelsen i arrangementet 'Ride with Brad Sportive' i Lancashire på søndag, er det endnu ikke fastlagt, hvornår englænderen skal køre løb igen. Det skriver BBC.

Nyheden kommer noget bag på løbets direktør, Jesper Worre, der ikke har hørt noget fra det engelske cykelhold. Han vælger derfor at holde tand for tunge, indtil han har været i kontakt med Team Sky.

- Jeg har ikke talt med dem endnu, så lige nu er det en internet-historie, jeg slet ikke kan forholde mig til. Vi har jo en aftale om, at de har Wiggins med, så nu må jeg lige tale med dem, siger Worre til ekstrabladet.dk.

Historien er da heller ikke bekræftet på Team Sky's hjemmeside. Men hvis BBC's nyhed holder vand, så kan en mulighed for Wiggins være Tour of Britain, der begynder 9. september, mens han også kan vente til VM, der køres i Holland ugen efter.

Danskerne bliver dog ikke helt snydt for Tour-triumfatoren, der vil være til stede, når Post Danmark Rundt skydes i gang i Randers.

Dermed ser Team Sky's hold under Post Danmark Rundt nu således ud: Bernard Eisel, Davide Martinelli, Lars-Peter Nordhaug, Michael Rogers, Luke Moore, Peter Kennaugh, Geraint Thomas og Mark Cavendish.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik