Indlæser...

Phonak bekræfter dopet Floyd Landis

CYKLING: Det var Tour de France-vinderen Floyd Landis, der var dopet i årets cykelløb i Frankrig. Det bekræfter rytterens hold, Phonak

16:10, 27. jul 2006 | Maiken Kolby

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

I en pressemeddelelse udsendt torsdag eftermiddag bekræfter Phonak-teamet, at Floyd Landis er blevet testet positiv for Testosteron i forbindelse med Tour de France.

På Floyd Landis' officielle hjemmeside er der torsdag eftermiddag ikke megen information eller selverkendelse at hente.

Hjemmesiden viser i stedet en triumferende Floyd Landis i gul trøje på podiet i Paris.

Her er indrømmelsen sort på hvidt fra Phonak, som den er gengivet på Phonaks officielle hjemmeside:

- The Phonak Cycling Team was notified yesterday by the UCI of an unusual level of testosterone / epitestosterone ratio in the test made on Floyd Landis after stage 17 of the Tour de France.

Netop på den etape grundlagde Landis sin samlede sejr, da han smadrede resten af feltet med en hidtil uset solopræstation - kun 24 timer efter han var gået helt ned på 16. etape.

Onsdag udsendte det internationale cykelforbund (UCI) en meddelelse om, at en rytter havde afleveret en positiv dopingprøve under Touren. B-prøven mangler endnu at blive analyseret, og inden da ville forbundet ikke ud med, hvilken rytter det drejede sig om. Men nu har Phonak altså selv meldt sig på banen.

Floyd Landis skulle have kørt i Silkeborg i aften, men han har været sporløst forsvundet.

Dog er han annonceret til at være gæst hos Jay Leno i NBC's 'The Tonight Show' på fredag. Det er dog noget tvivlsomt, om det kommer til at ske.

Annonce