SEGOVIA (ekstrabladet): ’Alberto, Alberto’. Insisterende kaldte fansene – og
der var hundredvis af dem – foran Saxo-Tinkoff-bussen lørdag middag på
superstjernen Alberto Contador, som uden alvorligt tidstab på etape til Bola
del Mundo kan vinde årets Spanien Rundt.
Umådeligt populær er den spinkle spanier i sit hjemland, og han giver, hvad han kan, så længe han ikke taber fokus på cykelløbet. Og det gør han ikke, forsikrer Bjarne Riis.
Læs også: Se også: Riis-sponsor kalder Hamilton alkoholiker
- Alberto håndterer det i fin stil. Han ved godt, at han skal være der for sine fans, og han tager det hele meget afslappet. Der er ikke noget, der stiger ham til hovedet, siger Bjarne Riis.
Klokken 12.30 kørte Contador og feltet af sted mod Bola del Mundo, hvor sidste chance for at fravriste Contador den samlede sejr findes. Fem hårde stigninger er der på etapen, men det er den sidste, Riis har fokus på.
Se også: Se også: Hamilton freder CSC-danskere og læger
- Vi skal forsøge at kontrollere og holde det hele samlet, og så må vi se, hvad der sker. Det bliver de sidste tre kilometer, der bliver afgørende, og der skal vi have fuld kontrol, siger Riis.
- Om Alberto så taber lidt tid er ikke altafgørende. Det gælder om at bevare roen hele vejen, og både Alberto og holdet er parat til opgaven.
Første rytter ventes tidligst i mål omkring klokken 17.30.
