Persondata politik

Sikker Contador: Jeg har vundet Vueltaen

Saxo Bank-Tinkoff Bank-kaptajnen glæder sig allerede over sin sejr i Vueltaen, som først slutter søndag

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Selv om der resterer en enkelt etape af Vuelta a España, så føler Alberto Contador sig helt sikker på, at han har vundet det spanske etapeløb.

Før sidste etape har Saxo Bank-Tinkoff Bank-kaptajnen et forspring på 1.16 minutter til den nærmeste forfølger Alejandro Valverde. Joaquim Rodriguez på tredjepladsen er 1.37 minutter efter.

- Ja, jeg har vundet, og det har været rigtig hårdt, siger Contador ifølge Reuters.

Læs også: Se også: Contador tvivlede på sejren

På den hårde opstigning, der dannede rammen om afslutningen på lørdagens etape, forsøgte både Valverde og Rodriguez at angribe Contador, der dog ikke lod sig ryste.

- Jeg var ikke bange på noget tidspunkt. Jeg vidste, at Rodriguez ville angribe, men jeg forsøgte bare at holde mit eget tempo.

- Der var så kort afstand til målstregen, at jeg vidste, at han ikke kunne nå at indhente mit forspring i klassementet, siger Contador.

Læs også: Se også: Stor triumf for Contador

Den spanske cykelstjerne fortæller, at det er specielt for ham at vinde Vueltaen, da han netop er vendt tilbage efter sin clenbuterol-karantæne, der udløber den 6. august.

Contador nåede blot at køre et enkelt løb før Vuelta-starten den 18. august.

- Jeg nød det virkeligt i dag, for det er specielt at komme tilbage og vinde noget, der er så vigtigt, fastslår Contador.

Lørdagens etape blev vundet af Denis Menchov fra Katusha-mandskabet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik