Persondata politik

Breschel får VM-hjælp af Anker og Fuglsang

Matti Breschel ligner manden, det beskedne danske VM-hold skal satse på ved VM i cykling i Holland

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Når der senere i september køres VM i cykling i Holland, er det med Danmark i en outsiderrolle. I hvert fald når det drejer sig om elitens linjeløb.

Danmark får kun lov til at stille med tre ryttere til start og kan næppe forventes at styre ret meget i løbet. De danske ryttere, der skal forsøge at lave et godt resultat på trods af holdets beskedne størrelse, satte Danmarks Cykle Union (DCU) navne på mandag.

Landstræner og sportschef Lars Bonde har udtaget Chris Anker Sørensen, Matti Breschel og Jakob Fuglsang.

Se mere: Se også: Matti på vej mod VM-form

Er det, som det plejer, er Matti Breschel manden, der skal satses på i håbet om, at han kan gentage eller forbedre karrierens to store VM-præstationer. Han kørte sig til bronze i 2008 og til sølv i 2010.

Jakob Fuglsang kører også enkeltstart ved VM, det sker 19. september. VM køres i år i den hollandske Limburg-region.

Forsvarende verdensmester i linjeløbet er Mark Cavendish, der vandt sidste år, hvor VM blev afviklet i Danmark. Han har dog allerede meddelt, at rutens hårdhed i år gør, at han ikke stiller til start for at forsvare sit verdensmesterskab.

Forsvarende mester på enkeltstart er tyske Tony Martin.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik