Persondata politik

Boonen: Vil køre spurter for Cavendish

Tom Boonen byder Mark Cavendish velkommen, hvis verdensmesteren skulle have lyst til at komme over til Omega Pharma-QuickStep-holdet

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

To af verdens allerbedste afsluttere på samme mandskab?

Det er bestemt ikke usandsynligt næste sæson, hvor Mark Cavendish sandsynligvis forlader Team Sky.

Tom Boonen ser gerne den britiske verdensmester på sit Omega Pharma-QuickStep-mandskab.

Se også: Læs også:Se også: Endelig succes for Cavendish

- Vi er stødt ind i hinanden nogle gange, men der har altid været den der gensidige respekt, siger den belgiske stjerne til Het Nieuwsblad lørdag.

- Mark er velkommen. Vi ville sandsynligvis ikke køre de samme løb med undtagelse af Touren. Men jeg kunne godt tænke mig at køre ham frem til nogle spurter, nærmest drømmer Boonen, der selv blev verdensmester i 2005 i Madrid.

Allerede under Post Danmark Rundt, hvor begge stjerner var med, gik snakken blandt holdene, afslører Boonen.

Se også: Læs også:Se også: Cavendish: Jeg vil væk fra Team Sky

- Under løbet spurgte Patrick Lefevere (Omegas sportsdirektør, red.) mig, hvad jeg syntes om ideen. Well...i ni ud af 10 spurter, hvor jeg ville være med, ville Cavendish normalt ikke være med. Og jeg har ikke noget imod at køre andre spurter for andre sprintere, siger han.

- Det er noget sjovere i Tour de France, når du ved, at du har en rytter på holdet, der kan vinde tre eller fire etaper, siger han med henvisning til Cavendish, der netop har ambitionen om flere triumfer i verdens største etapeløb intakt. Og det er med det in mente, at han søger væk fra Sky, hvor årets samlede vinder Bradley Wiggins alt andet lige er et større navn i Tour-sammenhæng.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik