Han har været nævnt som en af outsiderne til VM-titlen - men det blev ved
drømmen for Matti Breschel.
Den 28-årige danske rytter stod af cyklen, da rytterne kørte ud på 6. af dagens 10 omgange. Smerterne fra et hold i ryggen blev for voldsomme.
- Når jeg træder til, så gør det ondt. Jeg kunne ikke få stængerne rundt, det gjorde for ondt. Og nu går finalen i gang, hvor der bliver kørt hurtigere, siger Matti Breschel.
Breschel, som tidligere har vundet sølv og bronze ved mesterskaberne, og som var Danmarks største medaljehåb ved VM, forsøgte at bide smerterne i sig.
- Det er pisseærgerligt, men der var ikke noget at gøre, siger han.
Det er nu op til Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen at køre et dansk resultat hjem.
