VALKENBURG (ekstrabladet.dk): Trods beskedne tre ryttere i feltet var de
danske forhåbninger ganske høje forud for VM i landevejscykling, der søndag
blev afviklet i køligt, blæsende efterårsvejr i den hollandske
Limburg-provins.
Men det gik slet ikke for de danske ryttere Matti Breschel, Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen.
Se mere: Se også: Kæmpe VM-triumf for storfavoritten
- Det er et VM, der bare skal glemmes. Sådan er det bare en gang imellem. Det var ikke noget godt løb for os, og det er pisseirriterende – men så heller ikke mere end det, sagde Matti Breschel, der stod af efter knapt 200 kilometer med smerter i ryggen.
- Det gjorde for ondt, da vi ramte stigningerne, og jeg skulle op at stå i pedalerne. Og når jeg sad ned, følte jeg, at jeg sad skævt på cyklen.
Se også: Se også: VM-nedtur: Matti Breschel udgået
- Vi havde bare ikke dagen, sagde Matti Breschel.
