Hollands cykelsport er i chok over nyheden om, at storsponsoren Rabobank nu
trækker stikket for sponsoraterne.
Fredag meddeler storbanken at man som en konsekvens af det amerikanske dopingagentur, USADA's, afslørende rapport om dopingmisbrug, indstiller sit sponsorat på knap 112 mio. kroner årlig fra nytår.
Sagen har allerede bragt legendariske Lance Armstrong til fald, og nu har hollands største cykelsponsor altså fået nok efter 17 år som mæcen for sporten.
Se også: Læs også:Se også: Rabobank-rytter suspenderet for dopingsnyd
- Vi er ikke længere overbeviste om, at professionel cykelsport kan skabe en ren og fair sport. Vi har ikke tillid til, at dette vil ændre sig i overskuelig fremtid, siger et af bankens bestyrelsesmedlemmer, Bert Bruggink, i en pressemeddelse.
I første omgang trækker Rabobank stikket til både mændenes prof-hold, der blandt andre har Robert Gesink og Luis-Leon Sanchez i stalden - og tidligere var arbejdsgiver for danske profiler som Rolf Sørensen. Michael Rasmussen og Matti Breschel - og kvindernes profhold.
Se også: Læs også: Se også: Cykel-chok: Rabobank trækker stikket
Dermed fik torsdagens suspendering af spanske Carlos Barredo for bloddoping karakter af et forvarsel om fredagens chokmelding.
Nyheden er i hele taget en alvorlig bet for hollandsk cykelsport, da Rabobank også er sponsor for landsholdet samt for en lang række cykelløb, herunder de såkaldete-Kermesse-løb.
