Bjarne Riis' spanske stjernerytter Alberto Contador forsvarer sin tidligere
holdkammerat fra Astana-tiden Lance Armstrong, der mandag blev frataget sine
syv Tour de France-titler som følge af en belastende rapport fra det
amerikanske antidopingagentur, Usada.
- Man taler meget om Lance, men der er ingen beviser mod ham, der er intet nyt, siger Alberto Contador ved præsentationen af sommerens Tour de France-rute ifølge den franske avis L'Équipe.
- Jeg tænker ofte, at man ikke ikke viser Lance nogen respekt. I mine øjne bliver han ydmyget og lynchet. Man har ødelagt ham.
Se mere: Se også: Contador om Armstrong-sag: Vi skal se frem
- Det er kun på grund af Lance, at cykelsporten er så stor i USA, siger Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytteren.
Alberto Contador, der selv blev ramt af dopingskandaler, kørte sammen med Lance Armstrong på Astana-holdet i 2009-sæsonen.
Contador står noteret for to sejre i både Tour de France og Vuelta a España samt en enkelt Giro d'Italia-triumf.
