Cykelrytteren Lasse Norman Hansen snuppede sent lørdag aften sin anden
guldmedalje ved World Cup-afdelingen i skotske Glasgow.
Det skete, da den 20-årige tempospecialist var hurtigst i fire kilometer individuelt forfølgelsesløb, hvor danskeren slog ireren Martyn Irvine i finalen.
Læs også: Se også: Historisk triumf for dansk cykling
Lasse Norman Hansen, som vandt guld i mangekamp-disciplinen omnium ved sommerens OL i London, sikrede sig fredag aften også guld i fire kilometer holdforfølgelsesløb sammen med holdkammeraterne Rasmus Quaade, Casper Folsach og Mathias Møller Nielsen.
