Persondata politik

Guld-helt: Det er helt fantastisk

OL-helten Lasse Norman Hansen kørte sig til dobbelt guld ved World Cup i Skotland som foreløbig kulmination på en enestående god sæson

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

I to år arbejdede Lasse Norman Hansen intensivt frem mod denne sæson, og at hårdt arbejde betaler sig, har den 20-årige banerytter i den grad fået bevis for. OL-guld i omnium og senest to guldmedaljer ved World Cup i Glasgow i weekenden har gjort hans sæson til en bragende succes.

- Det er helt fantastisk. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede, og hvad man kunne forvente, men dette rækker langt ud over det. Jeg har opnået langt mere, end jeg havde forestillet mig, siger Lasse Norman Hansen til ekstrabladet.dk i telefonen fra Glasgow.

Læs også: Se også: Ny dansk triumf på cykelbanen

Han rejser senere søndag hjem til Danmark for mandag at deltage i kåringen af 'Årets cykelrytter' - en hæderspris, han selv er indstillet til.

- Det ville betyde utroligt meget for mig at vinde den pris. Det ville være en stor hæder at blive kåret af medlemmerne af Danmarks Cykle Union, og det ville gøre mig stolt, siger Lasse Norman Hansen.

- Resultater er én ting, men en sådant skulderklap ville være noget helt andet. En anden slags glæde - og bestemt ikke mindre, siger Hansen.

Læs også: Se også: De slås om titlen som årets cykelrytter 2012

Han har i år kørt for det danske kontinentalhold Blue Water Cycling, og han fortsætter i holdets farver næste år, som bliver en sæson, hvor han vil lægge større vægt på landevejscykling.

Inden denne sæson er slut, har han to seksdagesløb - i Gent og Zürich - samt DM på bane at koncentrere sig om. Men det bliver ikke med store ambitioner, afslører han.

- Jeg vil ikke sige, at det bliver en 'walkover', men det er noget, som bare skal køres. Det er ikke det sammen som en World Cup.

- Jeg regner ikke med at vinde. Seksdagesløbene er mest for at sikre mig noget rutine, siger Lasse Norman Hansen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik