Persondata politik

Fuglsang tror på Lasse Norman

Når 'Årets Cykelrytter' kåres mandag bliver det uden Jakob Fuglsang, der er nomineret til titlen. Han er forhindret i at møde op og tror i øvrigt, at guld-helten Lasse Norman Hansen vinder

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

En af fem cykelryttere kan mandag løbe af med hæderstitlen 'Årets Cykelrytter', når Danmarks Cykle Unions medlemmer mandag peger på vinderen, men højst fire af de fem vil være til stede i København.

Jakob Fuglsang vendte sent søndag hjem til Luxembourg efter sin første samling med cykelholdet Astana, som betaler hans løn de næste tre sæsoner, og det stramme tidsprogram forhindrer ham i at nå til København.

- Desværre kan jeg ikke være til stede, men jeg tror nu også, at der er nogle, der har større chance for at vinde, end jeg har, siger Jakob Fuglsang til ekstrabladet.dk.

Læs også: Se også: Guld-helt: Det er helt fantastisk

- Jeg tror, at Lasse Norman Hansen har den bedste chance for at vinde. Han har trods alt vundet OL-guld, og det er svært at overgå, siger Fuglsang, der selv har vundet to etapeløb i år, nemlig Luxembourg Rundt og Østrig Rundt.

Norman Hansen vandt ved OL i London guld i disciplinen omnium, og han vandt i denne weekend to guldmedaljer ved World Cup i Glasgow. Valget af 'Årets Cykelrytter' var nok truffet inden weekenden, men ikke desto mindre er den 20-årige banerytter et oplagt valg, mener Fuglsang.

Læs også: Se også: Ny dansk triumf på cykelbanen

De øvrige nominerede er Lars Bak, Sebasian Lander og Annika Langvad. Kåringen af 'Årets Cykelrytter' finder sted på en pressemøde, der begynder mandag kl. 14.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik