Der bliver bidt negle hos Bjarne Riis og resten af Team Saxo-Tinkoff i disse
dage.
Og med god grund.
Se også: Læs også: Hver tredje dansker ønsker Bjarne Riis-stop
Endnu er World Tour-licensen nemlig ikke i hus.
Det danskejede hold slås i øjeblikket med Argos-Shimano om den sidste plads. Og svaret falder først i de kommende uger.
Glipper licensen, er der stadig mulighed for, at holdet kommer med på wildcard, men så bliver det uden superstjernen Alberto Contador.
Se også: Læs også: Fuglsang bliver Tour-kaptajn
Det fastslår spanieren overfor France 2, der har fanget ham under træningslejren på Gran Canaria.
- Jeg ville elske at køre Tour'en, det er indlysende. Jeg gik glip af den i år. Men hvis jeg først får besked to måneder før, så deltager jeg ikke. Jeg har brug for tid til at forberede mig, ellers bliver jeg ikke en del af det, fastslår Alberto Contador, der indrømmer, at hans dopingstraf og den efterfølgende fratagelse af Tour-sejren fra 2010 og Giro-sejren fra 2011 har krænket hans retfærdighedssans.
- Jeg arbejdede i overensstemmelse med reglerne. Alligevel sagde de, at det ikke var mine titler. Det er en uretfærdighed, fastslår stjernen, der ellers prædiker nultolerance overfor dopingsyndere.
Læs også: Se også: Holm: Riis bør ikke frygte fremtiden
- I cykling burde der være nultolerance. Der burde ikke være plads til snydere, siger han.
