Persondata politik

Kyllingen: Derfor udleverede jeg Menchov

Michael Rasmussen afslørede under ed i en hollandsk retssal, at hans tidligere holdkammerat Denis Menchov er bloddoper. - Der var ingen vej udenom, siger Rasmussen

  • Kyllingen og Menchov var holdkammerater på Rabobank (Foto: AP)
Kyllingen og Menchov var holdkammerater på Rabobank (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Tavshedens lov har i årtier reguleret cykelsporten som en stiltiende aftale om, at ingen siger noget om doping - og slet ikke noget om andres doping. Den lov brød Michael Rasmussen torsdag, da han ganske usædvanligt udpegede en stadigt aktiv rytter, nemlig russeren Denis Menchov, som dopingsynder.

Menchov bloddopede sig ifølge Rasmussen, da de to var holdkammerater på Rabobank. Også hollænderen Michael Boogerd brugte den ulovlige metode til at øge antallet af røde blodlegemer og dermed præstationsevnen.

Se mere:

Se også: Kyllingen smider bombe i retten

Rasmussen afleverede sin sensationelle påstand om Menchov, da han torsdag blev afhørt i sin erstatningssag mod Rabobank for uberettiget fyring under Tour de France 2007.

- Menchov var en del af det hele. Jeg har ikke lyst til at gøre ham ondt, men det er sandheden, at han også bloddopede sig, siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.

- Jeg har ikke overvejet, om jeg skulle skåne nogen. Missionen her i retten var at understrege, at Rabobank er utroværdig, når holdledelsen benægter kendskab til bloddoping.

Se også:

Se også: Menchov afviser: Det er ikke sandt, Michael

- Det kunne ikke være anderledes. Der er absolut ikke ondt blod mellem mig og Menchov. Jeg kunne ikke gøre andet end at fortælle sandheden, og det har jeg gjort, siger Rasmussen.

Hvorfor udpege holdkammerater, når du kunne nøjes med at afsløre bagmændene?

- Man skal huske på, at alt, hvad der bliver sagt i fortrolighed, kommer for en dag på et tidspunkt. Jeg blev nævnt af Levi Leipheimer i USADA-rapporten, og det kom frem. Det samme sker før eller siden med det, jeg har fortalt til antidopingmyndighederne, siger Rasmussen.

Hvorfor var det nødvendigt at udpege holdkammerater til antidopingmyndighederne?

- Jeg indgik en aftale om at fortælle alt. Jeg forpligtede mig til at fortælle den fulde sandhed. Jeg kunne ikke lyve, for det var umuligt at beskytte nogle og kun tale om andre, siger Michael Rasmussen.

Se også:

Se også: Kyllingen var dagligt på super-epo

Han havde ikke forberedt Denis Menchov på, at han ville nævne ham i retssagen. Russeren, der kører for Katusha-holdet, måtte derfor fuldføre dagens etape i Paris-Nice, før det stod ham klart, at Rasmussen har udpeget ham som dopingsynder.

Michael Boogerd nåede lige præcis at komme Rasmussen i forkøbet, idet han tidligere i denne uge krøb til bekendelse og afslørede sit omfattende dopingmisbrug.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik