Persondata politik

Belgisk cykling renser ud blandt dopingsyndere

Ryttere, sportsdirektører, massører og mekanikere, der har været involveret i doping i de seneste otte år, skal udelukkes fra cykelsporten, foreslår det belgiske cykleforbund

  • Bruyneel (Foto: AP)
Bruyneel (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Lance Armstrong-skandalen har rystet cykelsporten i en sådan grad, at antidoping-forkæmpere overalt begynder at stramme sanktionerne over for dopingsyndere. I Belgien ønsker cykleforbundet BWB, at alle licensholdere, der i de seneste otte år har været involveret i doping, skal udelukkes fra cykelsporten.

Det er ifølge belgiske medier et vigtigt punkt i en handlingsplan mod doping, som BWB håber at føre ud i livet fra 2014.

Se også:

Cykling 22. okt 2012 Se også: Lance Armstrong er færdig i cykelsport

- Vi ønsker at sende et stærkt signal, fordi doping er den største trussel mod sporten, siger BWB-formand Tom Van Damme til avisen Het Nieuwsblad. Planen er, at alle med deres underskrift skal erklære, at de ikke har været involveret i doping. Underskriver de ikke erklæringen, får de ingen licens og kan altså ikke arbejde i belgisk cykelsport.

Nationalhelten Johan Museeuw kan være en af dem, der bliver udelukket, hvis den belgiske cykleunions plan bliver ført ud i livet. Museeuw blev i 2008 idømt 10 måneders betinget fængsel for dopingforseelser i sin aktive karriere, som sluttede i april 2004. Han har tidligere været tilknyttet Quick Step-holdet som rådgiver, men har nu sat gang i produktion af sit eget cykelmærke.

Se også:

Se også: Eks-doper: Indrøm og stop hykleriet

Den berygtede sportsdirektør Johan Bruyneel vil sikkert også få det svært i belgisk cykelsport i fremtiden, hvis den ny sanktion træder i kraft. Bruyneel hævder at være ren som nyfalden sne, men talrige vidneudsagn placerer ham i en fremtrædende rolle i Lance Armstrongs dopingregime. Han er aktuelt under anklage af det amerikanske antidoping-agentur og risikerer livslang udelukkelse fra cykelsport på verdensplan.

Superstjernen Tom Boonen har også været hvirvlet ind i skandaler med stoffer, men han bør være på sikker grund. Han er tre gange fundet positiv for kokain, men det er sket uden for konkurrence, og det har ikke ført til sportslige sanktioner. Hans udelukkelse fra Tour de France 2008 skyldtes alene, at Tour-arrangør ASO fik moralske kvababbelser over Boonens privatliv.

Se mere:

Se også: Bruyneel: Respektløst af USADA

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik