Cykling

Vild anklage: Sarkozy fik Armstrong-kritiker fyret

- Armstrong fortalte mig det selv. Han pralede med, at han havde krævet mit hoved ved et møde med præsidenten, siger Pierre Bordry

  • Nicolas Sarkozy skal have blandet sig i fransk cykelsport - på opfordring fra Lance Armstrong. (Foto: AP)
Nicolas Sarkozy skal have blandet sig i fransk cykelsport - på opfordring fra Lance Armstrong. (Foto: AP)

Som om historien om den faldne cykellegende Lance Armstrong ikke var speget nok, så blandes Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy nu ind i den.

Ifølge det ansete franske ugeblad 'Le Nouvel Observateur' sørgede den tidligere statsleder personligt for, at en af Armstrongs kritikere, Pierre Bordry, i 2010 blev fyret som chef for det franske Anti-Doping-Agentur (AFLD).

- Armstrong fortalte mig det selv. Han pralede med, at han havde krævet mit hoved ved et møde med præsidenten, siger Pierre Bordry til tidsskriftet.

- Jeg krævede siden et dementi fra præsidenten, men jeg har ikke fået et svar, siger dopingjægeren.

Sarkozy skal ifølge tidsskriftet være en af Armstrongs største fans, og de to mødtes flere gange i præsidentpaladset.

Den syvdobbelte Tour-vinder - der på grund af vedvarende dopingbeskyldninger er blevet frataget sine titler - skal tilmed have foræret Sarkozy en cykel med præsidentens navn på.

Se også: Se også: Cykel-sponsor: Doping betyder intet Cykel-sponsor: Doping betyder intet

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen