Persondata politik

OL-guldvinder blev årets rytter

OL-guld i London overbeviste DCU's 2.200 licensryttere, der kårede 20-årige Lasse Norman Hansen til 'Årets Cykelrytter'

  • Fornæm hæder til Norman (Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto)
Fornæm hæder til Norman (Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Spændingen blev forsøgt holdt i live til det sidste, men kun få var i tvivl, da Danmarks Cykle Union mandag foretog kåringen i København: Lasse Norman Hansen er 'Årets Cykelrytter 2012'.

Den 20-årige fynbo kom til København næsten direkte fra Glasgow, hvor han i weekenden tog to guldmedaljer ved World Cup på bane, så det var en rytter, der var vant til hyldest, der tog imod hæderen. Men at få en hæderspris via en afstemning blandt DCU's 2.200 licensryttere er noget helt særligt for den unge rytter.

Se mere:

Se også: Fuglsang tror på Lasse Norman

- Det er pissefedt at få anerkendelse for det, man laver. Det var ryttere med en masse fine resultater, jeg var oppe imod, så jeg er glad for at stå her som vinder, lød det fra den glade Lasse Norman ved overrækkelsen.

De øvrige nominerede til titlen var:
* Lars Bak - der især var nomineret for sin etapesejr i årets Giro d'Italia.
* Sebastian Lander - der blev dansk mester på landevejen.
* Annika Langvad - der blev verdensmester på maraton-disciplinen i mountainbike for andet år i træk.
* Jakob Fuglsang - der blev dansk mester i enkeltstart og vandt både Luxembourg Rundt og Østrig Rundt

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik