Persondata politik

Fulgsang 'døbt': Klædt ud som Tigerdyr

Som ny rytter på Astana har Jakob Fuglsang gennemgået optagelsesritual på Astana, hvilket omfattede festmiddag iført tigerkostume

  • Det var ren fastelavn. Her ses Jakob Fuglsang i sit tigerkostume. (Privatfoto)
Det var ren fastelavn. Her ses Jakob Fuglsang i sit tigerkostume. (Privatfoto)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Jakob Fuglsang er vel hjemme i Luxembourg efter sin første samling på det kasakhiske Astana-mandskab, der skal betale hans løn de næste tre år. Som ny rytter i det sammentømrede fællesskab måtte Fuglsang gennemgå et til lejligheden opfundet optagelsesritual, som blandt andet bestod i at indtage middag iført tigerkostume.

Faktisk var der også andre dyr involveret, og nogle måtte trække i Holberg-kostumer for at få noget at spise.

- Det var sgu meget sjovt. Alle vi nye fik et kostume udleveret, og mit var så tilfældigvis et tigerkostume. Det var så den måde, vi blev budt velkommen på, siger Jakob Fuglsang med et grin.

- Det var fint nok. Det er normalt med sådan en 'dåb', når man kommer til et nyt hold. Det fik jeg også på Team Saxo Bank, da jeg kom dertil i sin tid, siger Fuglsang.

Læs også:

Se også: Fuglsang tror på Lasse Norman

Ud over middag i lunt tigerkostume fik den danske allrounder også tid til at blive målt på kryds og tværs under samlingen i Italien. Nyt cykeltøj, nye cykelsko og nye cykler skal nøje tilpasses den 27-årige rytter. Dertil kom fysiske tester som måling af blodtryk og hjerterytme.

Virkelig god stemning
- Det har været en god samling, hvor jeg mødte mine nye holdkammerater og den den af ledelse, jeg endnu ikke havde truffet. Jeg synes, der var en virkelig god stemning, siger Jakob Fuglsang.

- Man kunne godt frygte, at der ville være en klike af russiske og kasakhiske ryttere, men jeg blev taget godt i mod af alle, og jeg var positivt overrasket over, hvor professionelt holdet er.

Læs også:

Se også: Fuglsang føler ikke hævntørst: Kedelig sag

- Jeg har hørt tale om, at holdets organisation ikke skulle være den bedste, men det blev gjort til skamme. Det lader ikke til, at noget er overladt til tilfældighederne, siger Jakob Fuglsang.

Hans sportsdirektør fremover bliver russeren Dmitri Sedoun, som altså skal føre Fuglsang frem mod det altoverskyggende mål næste år: Tour de France.

Man skal aldrig sige aldrig
Fuglsang bliver Tour-kaptajn med Janez Brajkovic i en fremtrædende rolle som ligeledes beskyttet rytter. Svigter Fuglsang, skal Brajkovic være klar, men ellers er det Fuglsang, som nyder holdets totale opbakning.

- Mit mål var at skifte til et hold, hvor jeg kunne blive kaptajn i en Grand Tour og helst i Tour de France. Det er jeg blevet, og jeg er kun blevet bestyrket i, at jeg traf det rigtige valg, siger Fuglsang, der også forhandlede med Team Saxo-Tinkoff og Quick Step, før han i august besluttede sig for Astana.

Læs også:Se også: Cykel-sponsor: Doping betyder intet Cykel-sponsor: Doping betyder intet

- Nu er det op til mig at bevise, at jeg er tilliden værd, siger Fuglsang, der har en top 10-placering i Touren som målsætning.

- Ingen forventer, at jeg vinder Tour de France i mit første forsøg som kaptajn. Men man skal jo heller aldrig sige aldrig, siger Jakob Fuglsang.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik