Cykling

Armstrong opgiver sit livsværk

Lance Armstrong har trukket sig helt ud af bestyrelsen i antikræft-organisationen Livestrong, som han selv stiftede og drev med stor succes

  • Lance Armstrong overlevede selv en kræftsygdom og stiftede Livestrong. (Foto: AP/Peter Dejong)
Lance Armstrong overlevede selv en kræftsygdom og stiftede Livestrong. (Foto: AP/Peter Dejong)

For få uger siden trak Lance Armstrong sig fra formandsposten i sit livsværk Livestrong for at forhindre, at hans stærkt ramponerede omdømme skulle ødelægge det arbejde mod kræft, som Livestrong er dedikeret til.

Nu trækker Armstrong sig helt ud af bestyrelsen for organisationen, som han stiftede i 1997 til støtte for kræftramte, da han selv mod alle odds overlevede sygdommen.

Læs også:

Se også: Team Lance raser over kræftkritik: Det er løgn

Ifølge Bloomberg.com sker bruddet med Livestrong af frygt for, at Armstrongs massive dopingsvindelnummer, der uretsmæssigt sikrede ham syv sejre i Tour de France, vil koste store summer i manglende donationer til Livestrong.

Katherine McLane, der er talskvinde for Livestrong, siger til Bloomberg.com, at Armstrong havde sin sidste dag som bestyrelsesmedlem 4. november.

Læs også:

Se også: Anklage: Armstrong stak kræftpenge i egen lomme

Livestrong ser det som sin væsentligste opgave at skabe opmærksomhed - såkaldt 'awareness' - om kræft snarere end at støtte forskning i sygdommen. Armstrong har været helt afgørende for organisationens store popularitet, som tilhængere verden over har kunnet demonstrere ved at købe og bære gule gummiarmbånd.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen