Persondata politik

Efter fyring: Trist, at det skal ende sådan

Michael Reihs er bortvist af Christina Watches-Onfone, men han mener, at Claus Hembo overreagerer i sag om påstået kontraktbrud og illoyalitet

  • Michael Reihs er rystet over fyringen fra Christina Watches-Onfone. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Michael Reihs er rystet over fyringen fra Christina Watches-Onfone. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

To gode sæsoner på Christina Watches-Onfone er sluttet med et brag for cykelrytteren Michael Reihs, som ud over at risikere at miste over to måneders løn også må se sig udråbt til at være illoyal af CWO-teamboss Claus Hembo.

Det piner den 33-årige rytter, som klart afviser, at han har begået kontraktbrud ved at lade sig præsentere som ny rytter på kontinentalholdet Team Cult. Det beskylder Hembo ham for, og CWO-bossen har bortvist ham fra holdet og har tilbageholdt løn fra 18. oktober.

- Jeg er ked af, at to gode år på Christina Watches-Onfone skal ende på den måde. Det er to år, jeg indtil for meget nylig har været glad for, siger Michael Reihs til ekstrabladet.dk.

- Det er trist, at Hembo synes, at jeg har optrådt illoyalt. Det sidste, jeg nogensinde ville sige om mig selv, er, at jeg er illoyal. Jeg har tværtimod altid optrådt meget loyalt i alt, hvad jeg har foretaget mig.

Læs også:

Se også: Toprytter bortvist af Kyllingens hold

Reihs blev 18. oktober præsenteret som toprytter på cykelholdet Team Cult, der er det ny navn for det succesrige Glud & Marstrand-LRØ Rådgivning. På pressemødet vistes reklameskilte med Cult-navnet, og en dåse af den populære energidrik stod placeret tæt ved Reihs' ene hånd.

Han holdt ikke drikken i hånden, men Hembo mener stadig, at Reihs blandt andet med sin optræden på pressemødet har gjort reklame for sin ny sponsor. Det er utvetydigt er i strid med UCI-reglerne.

- Jeg er blevet præsenteret som alle andre ryttere bliver det - også nye ryttere på Christina Watches-Onfone. Jeg har handlet i god tro. Det er helt almindeligt, at holdene præsenterer deres nye ryttere i oktober-november, siger Michael Reihs.

- Det er en trist historie, at det er kommet så vidt. Nu vil vi have svært ved at se hinanden i øjnene og hilse på hinanden, når vi mødes til løb. Alt sammen på grund af noget, der slet ikke burde være endt som en sag, siger Michael Reihs, der vil kæmpe for den løn, han har tilgode fra 18. oktober og indtil nytår.

- Jeg hverken kan eller vil undvære de penge. Det er løn, jeg er berettiget til, siger Reihs.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik