Persondata politik

Hamilton: Ullrich var nok dopet

Tyskeren Jan Ullrich delte dopinglæge med Tyler Hamilton, og amerikaneren 'formoder', at det betød, at tyskeren var en af feltets bloddopere

  • Hamilton taler mere doping. (Foto: AP)
Hamilton taler mere doping. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Efter at have pløkket løs på alt og alle med mere eller mindre konkrete beskyldninger om doping, fastslår Tyler Hamilton nu over for det tyske nyhedsmagasin Focus, at han 'formoder', at Jan Ullrich var dopet. Dermed træder Hamilton usædvanligt forsigtigt, idet alt peger i retning af, at den tyske cykelrytter var bloddopet.

Ullrich delte læge med Tyler Hamilton, idet de begge var kunder hos gynækologen og blod-jongløren Eufemiano Fuentes i Madrid. At det skulle betyde andet end at Ullrich i lighed med Hamilton var bloddopet, er temmelig usandsynligt.

Læs også:

Se også: Armstrong opgiver sit livsværk

- Jeg så ham aldrig personligt tage doping, men jeg formoder, at han var dopet, siger Hamilton ifølge cyclingnews.com til Focus. Han gentager desuden sin påstand om, at mindst 80 procent af de Tour de France-feltet i begyndelsen af årtusindet var dopet.

- Fuentes var ikke en træningslæge. Han var dopinglæge, siger Hamilton.

Ullrich har indrømmet, at han stod i forbindelse med Fuentes, men tyskeren har aldrig utvetydigt tilstået doping.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik