Persondata politik

Bruyneel officielt fyret fra Radioshack

Johan Bruyneel er ikke længere chef for cykelholdet Radioshack-Nissan efter beskyldninger i Usada-rapport.

  • Armstrongs tidligere sportsdirektør Johan Bruyneel blev i dag fyret hos Radioshack-Nissan. (Foto: AP)
Armstrongs tidligere sportsdirektør Johan Bruyneel blev i dag fyret hos Radioshack-Nissan. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Det er ikke kun Lance Armstrong, der nu mærker konsekvensen af den rapport, som det amerikanske antidopingagentur Usada offentliggjorde tidligere på ugen.

Også Armstrongs mangeårige chef, belgieren Johan Bruyneel, rammes nu af de mange vidneudsagn, der fortæller om udbredt dopingpraksis på Armstrongs hold.

Fredag aften blev Bruyneel fyret som chef for cykelholdet Radioshack-Nissan, som Jakob Fuglsang, Fabian Cancellara og brødrene Andy og Fränk Schleck har kørt for i år.

Cykelholdet oplyser, at de mange vidneudsagn i Usada-rapporten betyder, at holdet og Bruyneel mener, at belgieren ikke kan lede rytterne på en ordentlig måde. Hans afgang skal også sikre fortsat sammenhængskraft og ro på holdet.

Se også:

Se også: Kim A. om cheffyring: Rigtig beslutning

Usada har været meget klar i mælet omkring Bruyneel i sin rapport:

- Bruyneel kendte til alle detaljer og var involveret i anskaffelsen og organiseringen af bloddopingen, hedder det blandt andet.

Den nu fyrede belgier er dog uenig i de beskyldninger, der er kommet frem.

Johan Bruyneel stod i spidsen for Lance Armstrongs hold i alle de syv år, hvor amerikaneren vandt Tour de France.

Se også:

Se også: Touren er officielt vinderløs i Armstrong-årene

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik