Cykling

Tysk stortalent snuppede sejren

John Degenkolb vandt årets 2. etape i Vuelta a España. Contador vist overskud og snuppede bonussekunder undervejs på ruten

  • (Arkivfoto: AP)
(Arkivfoto: AP)

En lang og varm etape i det nordspanske endte som forventet i en massespurt.

Et udbrud blev kørt ind, og så var der linet op til feltets -forholdsvis få- sprintere. I en tæt kamp på stregen lykkedes det tyske John Degenkolb at presse sin cykel først over stregen, og den talentfulde tysker snuppede årets første etape med samlet start.

Se mere:

Se også: Riis-hold godt fra start i Vueltaen

Det er ikke mange af etaperne i årets Vuelta a España, der på forhånd ligger til sprinterne, og de få, der er, skal derfor udnyttes. En sådan en var etapen i dag, og derfor var det heller ikke uventet, at dagens lange udbrud blev hentet i god tid, så sprinterne kunne få en af deres få lunser.

I fraværet af klodens største sprinter-navne blev det en lettere rodet spurt, hvor intet hold fik sat et decideret sprintertog i gang. Det blev næsten alle mand for sig, og i den dyst var den robuste tysker John Degenkolb hurtigst.

Argos-Shimanos top-talentfulde sejrherre spås en meget stor fremtid, og er af den danske U23-landstræner Morten Bennekou kaldt fremtidens brostensstjerne i Ekstra Bladets Tour-magasin. I dag vandt han foran Orica GreenEdges Allan Davis og Team Skys Ben Swift.

Se mere: Se også: Matti Breschel: Jeg får tæsk Matti Breschel: Jeg får tæsk

Saxo Bank-Tinkoff Bank blandede sig helt som forventet ikke i afslutningen, men var undervejs på dagens etape konstant synlige, og holdt Alberto Contador fremme forrest i feltet og uden for fare.

Undervejs lykkedes det sågar den spanske kaptajn at snuppe to bonussekunder, nærmest for lige at understrege; 'Jeg er altså klar'. Han er opsat på at vise, at han ikke vil lade et eneste sekund glide fra sig i kampen om den røde førertrøje.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.