Persondata politik

Kyllingen: Contador-show i Vueltaen

Michael Rasmussen forventer sig meget af Vueltaen og tror på et mere interessant løb, end Tour de France var

  • Michael Rasmussen tror, at Contador viser sin store styre i det spanske (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Michael Rasmussen tror, at Contador viser sin store styre i det spanske (Arkivfoto: Ernst van Norde)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Det største spanske etapeløb, Vuelta a España, skydes i gang lørdag. Og den danske cykelrytter Michael Rasmussen har store forventninger til løbet og til især en bestemt rytter.

- Jeg tror, det bliver det helt store Alberto Contador-show, lyder det kontant fra Michael Rasmussen.

Saxo Bank-Tinkoff Bank har da også meldt ud, at holdet stiller til start i det spanske etapeløb med et eneste mål - samlet sejr til den tilbagevendte kaptajn Contador.

Se mere:

Se også: Contador før Vuelta: Froome er farligst

- Jeg tror, at Contador er rigtig indebrændt nu, og sådan som ruten ligger, så kan han i virkeligheden vinde otte etaper i det cykelløb. Jeg mener, at der er ni bjergafslutninger plus en bjergenkeltstart, siger Michael Rasmussen. (Der er dog ingen bjergenkeltstart, red.)

Team Sky, der totaldominerede årets Tour de France, stiller til Vueltaen med Chris Froome som kaptajn. Englænderen imponerede stort under Tour de France og var feltets stærkeste bjergrytter. Alligevel har Rasmussen ikke stor fidus til Froome.

- Han beviste, hvad han skulle bevise under Tour de France. Alt andet lige, så har han sikkert brændt noget energi af under Touren. Og der er ikke nogen tvivl om, at Contador er bedre forberedt til den opgave, der skal løses nu.

Se også:

Se også: Riis: Ryttere lider i spansk hedebølge

Michael Rasmussen har i det hele taget store forventninger til det spanske etapeløb.

- Det bliver interessant nok, for der er en masse spaniere, der har rigtig meget at revanchere, fordi de kørte et rigtigt, rigtigt dårligt Tour de France.

- Og oven i det, så er der Denis Menchov og Joaquim Rodriguez fra Team Katusha, som også har noget at byde ind med. Så jeg tror, det kan gå hen og blive rigtig meget mere interessant, end Tour de France var, siger Michael Rasmussen.

Vuelta a España begynder i dag i Pamplona og slutter i Madrid søndag den 9. september.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik