Cykling

Derfor fik Chris Anker angrebsprisen

Fransk løbsdirektør fortæller, hvorfor det blev Chris Anker Sørensen, der løb med titlen som årets fighter

  • Slid, slid og slid giver belønning (Foto: AP)
Slid, slid og slid giver belønning (Foto: AP)

CHARTRES (ekstrabladet.dk): Det er ikke mere end en god halv time siden, at de franske Tour-arrangører offentliggjorde, at Chris Anker Sørensen vinder årets angrebspris i hård kamp med holdkammerat Michael Mørkøv og den franske darling Thomas Voeckler.

Chris Anker Sørensens fantastiske indsatser i bjergene, kombineret med hans lidelser med fingrene de seneste par dage gjorde udslaget, fortæller en af mændende fra komiteen bag kåringen.

Se mere:

Se også: Sådan! Fornem Tour-hæder til Chris Anker

- De, der var i spil, var Voeckler, Mørkøv, (Luis Leon, red.) Sanchez og Sørensen. Det var et svært valg, men Chris Anker Sørensen er blevet valgt på grund af hans tilstedeværelse i mange udbrud, og at han har kæmpet sig igennem med en slem skade, fortalte løbsdirektør Jean-Francois Pescheux.

På fire etaper har Chris Anker Sørensen stukket snuden frem. Det har indebragt ham en 2. plads, en 7. plads, masser af bjergpoint og en samlet tredjeplads i kampen om den prikkede trøje.

Se også: 'Chris er en fighter'

Ganske opsigtsvækkende vandt Chris Anker Sørensen prisen uden undervejs at have fået prisen som dagens mest angrebsivrige rytter.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk