RadioShack: Ingen grund til at tvivle på Fränk

Det ulovlige Xipamide, der er sporet i Fränk Schlecks urinprøve fra 14. juli, er ikke et stof, RadioShack har dispensation til at bruge, siger holdets pressechef

  • RadioShacks talsmand forklarede sig for pressen sent i går aftes (Foto: Claus Bonnerup)
RadioShacks talsmand forklarede sig for pressen sent i går aftes (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

PAU (Ekstra Bladet): På et professionelt cykelhold bliver der brugt en del fuldt lovlig medicin og ikke sjældent også medicin, som kun må bruges med dispensation fra antidopingmyndighederne.

Det stof, som Fränk Schleck er fundet positiv for, er imidlertid ukendt på RadioShack, som ikke har det i husholdningen. Det oplyser holdets pressechef, Philippe Maertens til ekstrabladet.dk.

Se også:

Se også: Fränk Schleck taget for doping

- Ingen aner, hvor det kommer fra, og Fränk har ingen forklaring på, at det er fundet i hans dopingprøve fra 14. juli, sagde Philippe Maertens over telefonen, da vi sent tirsdag fangede ham på mobilen. Han befandt sig da på sit værelse på Hotel Villa Navarre, mens ekstrabladet.dk ventede uden for gitterporten ved hotellet på seneste nyt.

- Holdet har ingen grund til at tvivle på Fränk, og vi må indtil videre lade tvivlen komme ham til gode. Men det er op til ham at bevise sin uskyld, sagde Philippe Maertens.

Læs mere:

Se også: Schleck: - Jeg er uskyldig

Fränk Schleck blev ifølge Maertens opsøgt klokken 18 tirsdag af repræsentanter for den internationale cykleunion UCI. I en time diskuterede de sagen med Schleck på hans værelse, før han selv valgte at taget til politistationen i Pau for at afgive forklaring.

I forståelse med holdledelsen besluttede Fränk Schleck desuden at trække sig fra Tour de France, mens resten af holdet fortsætter.

- Han er ikke suspenderet af hverken os eller UCI, sagde Philippe Maertens tirsdag aften.

Læs også:

Se også: Dopingekspert: Dybt underligt

- Her og nu har vi valgt, at han skal trække sig fra løbet. Vi har ret til at suspendere ham, men rent juridisk er der efter vor opfattelse ikke grund til at suspendere ham. Ikke umiddelbart.

Det var teamboss Johan Bruyneel, der selv er under alvorlig dopinganklage, der informerede Maertens og videre resten af Tour-holdet om den positive prøve. Ifølge Maertens var Bruyneel bundærgerlig over Schlecks dopingsag, som kommer oven i holdets i forvejen store problemer med blakket image og dårlig økonomi.

Sent i aftes forlod Fränk Schlecks mor og hustru hotellet i Pau, hvor de skulle have nydt en stille hviledagsaften med Schleck. Kort efter vendte sportsdirektør Alain Gallopin, der havde fragtet Schleck til politigården, tilbage til hotellet. Dagens hovedperson havde stadig over midnat ikke vist sig, selv om han allerede klokken 22.40 forlod politistationen og forsvandt i en civil bil.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik