Fodbold 11 min. siden
Udenlandske eksperter: Derfor får Laudrup aldrig topjobbet
Svømning 1 time siden
Rift om guldfisken: Svømmer i tilbud
Sport 2 timer siden
Konservativ profil går efter international toppost
FC København 2 timer siden
Ståle nyder FCK-livet, men har et stort problem
Cykling 3 timer siden
Kyllingen om hykleriske Sky: Det er yderst betænkeligt
Anden sport 4 timer siden
Kæmpe overraskelse: Her er det hurtigste hold i 'FIFA 17'
Formel 1 5 timer siden
Magnussen presser Renault: Jeg er ikke uden sæde i 2017
FC København 6 timer siden
Massiv UEFA-hyldest til FCK: Dominerer rundens CL-hold
Intl. fodbold 6 timer siden
Dansk landsholds-komet nomineret til kæmpe pris
Champions League 7 timer siden
Udlandet efter opvisning: Her er FCKs CL-chancer
Champions League 7 timer siden
Danskere tæt på CL-sensationer: Sådan bliver de bedømt i udlandet
Superligaen 8 timer siden
Brøndby-træner kapitulerer: FCK er for stærke
Tennis 9 timer siden
Tennis-stjerne raser ud over politi-drab: Bliver min nevø den næste?!
Formel 1 9 timer siden
Palmer og Kevin lodret uenige i Renault-strategi
EKSTRA
Analyse: Her er 10 forklaringer på FCKs succes
Landsholdsfodbold 10 timer siden
Hareide udtager Bjelland til sin VM-trup
Dansk fodbold 10 timer siden
Det var jo en krigszone: Overvejer bortvisning efter voldsorgie
Superligaen 10 timer siden
Fodboldbølle undgår afsoning efter spyt og romerlys
Svømning 11 timer siden
Kærligheden blomstrer: Sådan bruger Guld-Blume OL-bonus
Intl. fodbold 11 timer siden
Laudrup tager til Qatar: Landstræneren hilser ham velkommen
Cykling

Sur Fuglsang: Det er grotesk

Jakob Fuglsang kalder det 'grotesk', at han ikke har fået sin løn fra RadioShack - og nu beskyldes for hvidvask af penge

  • Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

FOIX (Ekstra Bladet): Jakob Fuglsang har ikke fået sin fulde løn på RadioShack-holdet, fordi firmaet bag holdet, Leopard S.A., vil have dokumenteret, at Fuglsangs personligt ejede firma ikke er involveret i hvidvaskning af penge.

Denne melding afleverede Leopard-talsmand Carlo Rock lørdag til radiostationen RTL Luxembourg, og det graver kløften mellem RadioShack og Fuglsang endnu dybere. Den danske rytter var i går rystet over den slet skjulte beskyldning fra hans arbejdsgiver.

– Jeg kan garantere enhver, at mit firma drives på fuldt lovlig vis. Det er en grotesk situation, at jeg ikke har fået min fulde løn og så også skal stå model til sådan en udtalelse, siger Jakob Fuglsang, der efterhånden har fået nok af de evindelige problemer på RadioShack.

Læs også:

Se også: Fuglsang har sagsøgt RadioShack

Han har lagt sag an mod sin arbejdsgiver for at få udbetalt sine såkaldte image rights, som han ikke har fået udbetalt i et år.

Der er ifølge Fuglsang tale om en betydelig sum penge, som han skulle have sat til side i sit firma som en slags pensionsopsparing.

Lang snor
– Selvfølgelig vil jeg have mine penge. Der er nok ikke mange, der er villige til at give deres arbejdsgiver så lang snor, som jeg har gjort, siger Jakob Fuglsang.

– Jeg har gjort alt for at finde en løsning og få nogle svar, men det har jeg ikke haft held med. Jeg vil ikke sige, at jeg har givet op, men jeg har lagt det hele fra mig og har ladet min advokat gøre arbejdet.

Se også: Avis: RadioShack tæt på kollaps

I et radiointerview med RTL sagde Carlo Rock lørdag i relation til Fuglsangs sagsanlæg, at Leopard S.A. ikke har modtaget tilstrækkelig dokumentation om Fuglsangs firma, og at det er den eneste grund til, at han ikke har fået sine penge.

Enhver kan forestille sig, at vi under ingen omstændigheder ønsker at blive involveret i nogen som helst procedure, der kan have med hvidvaskning af penge at gøre, sagde Carlo Rock.

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få Rock til at uddybe sin bekymring, men siden i går, da han bekræftede, at Fuglsang har lagt sag an, har han ikke været at træffe.

Fuglsang afviser, at han, som Rock hævder, har erstattet et personligt ejet firma med et andet, og at en overgangsperiode mellem de to firmaer skulle være skyld i den manglende lønudbetaling.

– Det er grotesk, at det er kommet så langt ud, at det er nødvendigt at blande advokater ind i det, siger Jakob Fuglsang.

– Men det er nok bedst at lade dem køre sagen herfra, siger Fuglsang, som har klaget til UCI over den manglende løn og har gjort krav på sit tilgodehavende via den bankgaranti, som Leopard S.A. ifølge UCI’s regler har stillet til dækning af rytterlønninger i tilfælde af konkurs.

– Jeg har kun gjort, hvad UCI’s regler kræver. Vi har pligt til at rapportere uregelmæssigheder til UCI, siger Jakob Fuglsang.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen