Persondata politik

Nicki snydt for etapesejren

Danske Nicki Sørensen var med i et seksmandsudbrud, der holdt helt til mål på 15. etape, men måtte se Pierrick Fédrigo tage etapesejren efter et vildt ridt de sidste kilometer

1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Team Saxo Bank - Tinkoff Banks Nicki Sørensen var en af hovedpersonerne på 15. etape af årets Tour de France, da han kom med i et udbrud, der holdt hele vejen til målstregen.

Seks ryttere kom af sted, og først på de sidste kilometer måtte Sørensen se drømmen om en etapesejr briste, da Fédrigo og Vandevelde stak af.

Franske Pierrick Fédrigo tog etapen, Vandevelde 2. pladsen, Voeckler blev nr. 3 og Nicki Sørensen måtte nøjes med fjerdepladsen.

Dries Devenyns og Samuel Dumoulin var de øvrige ryttere i udbruddet.

Måden Nicki Sørensen kom med i udbruddet var ellers lidt af en taktisk genistreg fra Bjarne Riis' hold.

Læs også:

Se også: Astana: Fuglsang og Nibali skal lede holdet

Da udbruddet blev etableret efter ca. 70 kilometer, dykkede farten i feltet markant. Mens der blev jagtet, var feltet trukket helt ud, men da udbruddet først kom afsted, stoppede jagten fuldstændig.

Nicki Sørensen var dog i lang tid fanget 30 sekunder efter udbruddet, som efter 75 kilometer havde 6 minutter ned til feltet.

Men en taktisk manøvre, hvor Saxo Bank - Tinkoff Bank pludselig satte sig frem og trak feltet op i fart, fik udbryderne til at lade Nicki Sørensen komme op. Truslen om et jagende hovedfelt fik simpelthen de fem ryttere i front til at sætte farten ned, så Nicki Sørensen kunne nå helt op til de forreste.

Efter etapen følte Nicki Sørensen sig snydt af franskmændene i udbruddet.

- Problemet er lidt, at franskmændene hjælper hinanden. Desuden kørte Vandevelde for at blive nummer to, og det lykkedes jo for ham, lød det fra den meget skuffede dansker.

Tre af de seks ryttere i udbruddet var franskmænd.

Touren holder hviledag tirsdag, hvorefter den frygtede 16. etape i Pyrenæerne venter torsdag.

Her skal feltet blandt andet over to stigninger uden for kategori på Col d'Ausbique og Col du Tourmalet.

Resultat af 15. etape:

1 [Frankrig] Fédrigo (FDJ) 3:40:15

2 [USA] Vande Velde (GRS) +0

3 [Frankrig] Voeckler (EUC) +12

4 [Danmark] N. Sørensen (STB) +12

5 [Belgien] Devenyns (OPQ) +21

6 [Frankrig] Dumoulin (COF) +1:08

7 [Tyskland] Greipel (LTB) +11:50

8 [USA] Farrar (GRS) +11:50

9 [Slovakiet] P. Sagan (LIQ) +11:50

10 [Belgien] Boeckmans (VCD) +11:50

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik