Persondata politik

Supersprinter sender trussels-sms

Andre Greipel var ikke tilfreds med modstanders kørsel i massespurt tidligere i Touren

  • Don't mess with 'Robocop' (Foto: AP)
Don't mess with 'Robocop' (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

LE CAP D'AGDE (ekstrabladet.dk) Det er ikke nogen hemmelighed, at cykelsportens hurtigste folk har et voldsomt temperament. Ikke mindst Mark Cavendish er kendt for at gå amok, hvis han taber en spurt, og så skal man ikke komme for tæt på den lynhurtige brite.

Men også den tyske sprinter Andre Greipel, som med sejren i dag kom op på tre gevinster i årets Tour, har en meget kort lunte. Det beretter den hollandske avis de Telegraaf.

Læs også:

Se også: Uren spurt kostede point for sprinter

I Tourens første uge var Greipel utilfreds med kørslen fra Vacansoleils Kris Boeckmans, der klistrede sig fast til tyskerens sprinttog på Tourens sjette etape. Boeckmans ødelagde derfor Lotto-toget, og Greipel blev overspurtet på stregen af Peter Sagen.

Den slags gør man ikke mod Greipel, og i timerne efter sendte Greipel en hidsig SMS til Boeckmans.

- Bland dig aldrig i mit tog igen, din amatør, skrev tyskeren til sin belgiske konkurrent.

Læs også:

Se også: Australske fans buher af egne ryttere

Ifølge de Telegraaf så udviklede det sig også dagen efter, da Greipel var tæt på at køre Boeckmans af vejen undervejs på lørdagens etape for at understrege sin utilfredshed. Det fik Boeckmans til at melde begge de to hændelser til løbsarrangørerne.

Men inden konflikten eskalerede totalt er det lykkedes de to holdbosser Marc Sergeant fra Lotte-Belisol og Hillaire Vanderschueren fra Vacansoleil at dæmpe gemytterne.

Læs også:

Se også: SLUT: Sådan forløb dagens Tour-etape

Parterne har haft et forsoningsmøde, og er blevet enige om at slå en streg over hændelserne.

Marc Sergeant bekræfter hændelsen.

- Boeckmans var en fejl i Metz. Han hoppede på toget uden at betale. Hans hold havde ikke arbejdet, og så kommer han ind i vores lead-out-tog. Det kostede os sejren, fordi kæden knækkede der.

Læs også:

Se også: Lykkelige Lars: Nu går vi efter fem!

- Ja, Greipel har sendt ham en SMS - bare for at understrege, at et tog ikke skal forstyrres, sagde Lotto-direktøren om episoden.

Og mon ikke de tre etapesejre undervejs har gjort Greipel god igen?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik