Cykling

Riis lukker i om Cancellara-forhandling

Holdejer Bjarne Riis ser Fabian Cancellara som en interessant rytter, men afviser officielt, at han forhandler med ham

  • Foto: AP
Foto: AP
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Den schweiziske tempospecialist Fabian Cancellara kan være tilbage hos Bjarne Riis allerede i næste sæson.

Det skriver den schweiziske avis NZZ am Sonntag, som mener at vide, at rytteren har interesse i at slutte sig til Bjarne Riis og Saxo Bank-Tinkoff Bank-holdet og dermed lægge tiden på det angiveligt økonomisk skrantende Radioshack-Nissan-hold bag sig.

Riis afviser imidlertid, at han netop nu ligger i forhandlinger med Cancellara, der tidligere på ugen udgik af årets Tour de France for at bistå sin kones fødsel.

- Selvfølgelig forhandler jeg ikke, når han har en kontrakt, siger Bjarne Riis.

Ifølge reglerne må der ikke forhandles kontrakter endnu - men det er dog normal praksis.

Se også: Fuglsang har sagsøgt RadioShack

Men på Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt man kunne forestille sig at nævne en interesse, hvis Radioshack-Nissan må lukke, så Cancellara står uden hold, er Bjarne Riis mere ulden.

- Ja, det kunne man vel godt.

Har du gjort det?

- Nej. Men hvis jeg havde, ville jeg heller ikke fortælle det, siger Riis.

Se også: Avis: RadioShack tæt på kollaps

Den nye sponsor bag Bjarne Riis' cykelhold, den russiske rigmand Oleg Tinkov, har også vist interesse for at hente den hurtige schweizer til holdet, ligesom den anden sponsor, Saxo Bank, har gjort det.

- Oleg kan godt lide Fabian, men det sagde han jo allerede på pressemødet inden Touren, så det er der ikke noget nyt i, siger holdejeren.

At Fabian Cancellaras sæson ind til videre ikke er forløbet helt efter planen, mener Riis ikke nødvendigvis vil gøre det lettere at hente rytteren til holdet.

- Hvis han nu ikke var styrtet, havde han måske vundet Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Så havde han vel haft en udmærket sæson, siger Riis.

Men er han blevet billigere, fordi han har manglende resultater i sæsonen.

- Det kommer ikke jer ved, siger Riis.

Fabian Cancellara skal senere denne sommer forsvare sit OL-guld fra 2008 på enkeltstarten.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik