Leipheimer sparer sig til slangehug

Den tidligere podium-bestiger Levi Leipheimer sparede lørdag kræfterne til at jagte en etapesejr i Touren

  • Foto: AP
Foto: AP
1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Man skal søge langt nede på resultatlisten i Tour de France for at finde den tidligere podium-bestiger Levi Leipheimer.

Amerikaneren har haft et uheldigt Tour de France indtil videre og han har for længst opgivet at jagte den samlede sejr, hvilket var hans mål inden løbet.

Nu vil han have en etapesejr, og derfor så man ham falde tilbage i en slags grupetto som en af de første på 13. etape til Le Cap d'Agde.

- På en dag som i dag (lørdag), hvor mine holdkammerater var med fremme, og jeg lå bagude, da feltet blev splittet, så gælder det om at slappe af og spare sig til de kommende dage og gribe en chance, når den byder sig, siger Levi Leipheimer.

Leipheimer, som blev nummer tre i Tour de France i 2007, ligger nu på en 32.-plads. Han er 47,17 minutter efter den førende rytter Bradley Wiggins.

- De sidste 40 kilometer af etapen kørte jeg stille og roligt, mens de andre kørte sig halvt ihjel oppe foran. Det er klart, at det betyder, at jeg sparer noget energi, siger amerikaneren.

I år mærker Leipheimer forskellen på at være lykkeridder og kaptajn eller hjælper for en kaptajn, hvilket han også har prøvet for Lance Armstrong.

- Jeg har også været på den anden side, hvor jeg har knoklet hver eneste dag, mens andre ryttere i feltet har sparet sig og valgt deres momenter, hvor de kunne fyre den af. Forhåbentlig kan jeg blive en af dem i år.

- Men Touren er hård uanset, for mentalt skal man samle sig selv op og vælge nye mål.

- Når man fører løbet, så har man godt nok et hårdt pres på sine skuldre, men mentalt er man bare på, og der er intet andet valg end at give fuld gas, siger Levi Leipheimer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik